Fredensborg skal være en kommune, hvor det er trygt og attraktivt at bo og drive virksomhed.

Alle børn og unge fortjener de bedste forudsætninger for at kunne udvikle sig. Derfor vil jeg fortsat insistere på, at der er plads til nærvær og fokus på dannelse i vores vuggestuer, børnehaver og skoler. Jeg vil samtidig sikre, at der er gode forhold for kultur-, sports- og fritidsaktiviteter i alle bysamfund. Og at det er sikkert for alle at færdes alle steder på alle tidspunkter.Et godt seniorliv indebærer, at du selv kan træffe valg om din sundhed, pleje og bolig. Det kræver større fleksibilitet og mere frit valg i ældre- og sundhedssektoren, og at vi i højere grad samarbejder med private erhvervsdrivende. Et levende erhvervsliv skaber arbejdspladser og er fundamentet for vores velstand og velfærd. Vi skal skabe gode rammer for iværksættere, håndværkere og detailhandel samt tiltrække og fastholde små og store virksomheder i alle bysamfund.

Fredensborg Kommune skal være bæredygtig.

Vi har en fantastisk natur, og den skal vi passe på – både for vores egen skyld og for de næste mange generationer. Vi skal turde træffe klimarigtige valg. Med bæredygtig mener vi også, at vi skal fastholde en sund økonomi. Vi skal sætte tæring efter næring, så Fredensborg Kommune kan blive gældsfri og sænke skatten til landsgennemsnittet.

Et stærkt konservativt hold.

Jeg er stolt over at stå i spidsen for 14 stærke kandidater, som repræsenterer både land og by, står for fornyelse, erfaring og bredde, og som alle kæmper for en bedre kommune i balance.

Konservativ borgmesterkandidat Jesper Tvilde
– for en tryg, attraktiv og bæredygtig kommune

Konservative stiller i stærkest opstilling til det kommende kommunevalg med hele 14 kandidater, der alle er klar til at kæmpe for en markant konservativ fremgang. Kandidatholdet er en skøn og mangfoldig sammenblanding af stor kommunalpolitisk erfaring. Nye, yngre konservative kræfter og stor erhvervserfaring. Jeg er stolt over at stå i spidsen for det største konservative kandidathold, siden kommunesammenlægningen i 2007.

Deltag i debatten online

[ff id="1"]